Astersvej 17 st th, 4600 Køge,
Ring til os: 56652882

Om Lægerne på Astersvej

Om Lægerne på Astersvej

Om klinikken

Lægerne på Astersvej har to ejere, Stine Helgstrand og Anne Møller. De to speciallæger i almen medicin deler klinikken og dermed også patienterne.

Stine og Anne arbejder på skift i klinikken, fordi de begge har andet arbejde ved siden af. Man skal således møde begge læger, når man kontakter Lægerne på Astersvej.

Man tilbydes som udgangspunkt første ledige tid hos en af lægerne, men hvis man er i et længerevarende forløb, kan man vælge at fortsætte hos den samme læge.

Da lægerne som nævnt arbejder på skift, er det en god ide at lære begge læger at kende. Lægerne udveksler selvfølgelig erfaringer omkring patienter ved ugentlige møder i klinikken. 

Derudover kan I møde vores dygtige personale:

Lægesekretær Helle

Sygeplejerske Dorte

Lægestuderende Kristine

Klinikinformation

Klinikken har åbent alle hverdage.

Vi har telefonen åben hver dag fra klokken 8 til 9.30, hvor det er muligt at bestille tid, forny recepter og komme i kontakt med os. Ring på tlf. 56 65 28 82.

Du kan også bestille tid online via Min Læge app'en. Tiderne åbnes for booking 5 dage før.

Fra klokken 9.30 til 16 er det ved akut opstået sygdom muligt at kontakte os på akutnummer 40 25 28 82. 

Efter kl. 16 samt i weekender kan lægevagten kontaktes på 1818.

 

Telefontider

Mandag
Kl. 8 - 9.30
Tirsdag
Kl. 8 - 9.30
Onsdag
Kl. 8 - 9.30
Torsdag
Kl. 8 - 9.30
Fredag
Kl. 8 - 9.30

Åbningstider

Mandag
Kl. 8-16
Tirsdag
Kl. 8-16
Onsdag
Kl. 8-17
Torsdag
Kl. 8-16
Fredag
Kl. 8-16

Læger og personale

Anne Møller Anne Møller

Anne Møller

Speciallæge i almen medicin og praktiserende læge

Anne Møller er læge fra 2001 og speciallæge i almen medicin fra 2015. Hun har arbejdet som vikar i flere praksis tidligere og haft egen klinik i Rønnede. Ved siden af arbejdet som praktiserende læge er hun ansat på Københavns Universitet som forsker og underviser, og hun har ligeledes en ansættelse i det faglige selskab Dansk Selskab for Almen Medicin. 

Anne vil være til stede i klinikken 2,5 dag om ugen. 

Privat er Anne gift med Søren og de har to voksne døtre. 

Læs mere →
Stine Helgstrand Stine Helgstrand

Stine Helgstrand

Speciallæge i almen medicin og praktiserende læge

Stine er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2006, og blev i 2014 speciallæge i almen medicin. Stine har tidligere haft praksis i Haslev. 

Sideløbende med arbejdet i klinikken, er Stine medlem Dansk Selskab for Almen Medicin og tilknyttet en supervisionsgruppe. 

Privat er Stine bosiddende i Køge, er gift med Frederik og har 3 børn. 

Stine vil være i klinikken 2,5 dage om ugen.

Læs mere →
Helle Helle

Helle

Sekretær

Helle er klinikkens dygtige sekretær. 

Du kan møde Helle dagligt i telefonen samt ved ankomst til klinikken. 

Læs mere →
Kristine Kristine

Kristine

Lægestuderende

Kristine er lægestuderende på sidste del af uddannelsen. 

Kristine er i klinikken ca. en gang om ugen. 

Du vil blandt andet møde Kristine ved konsultationer i klinikken.

Læs mere →
Dorte Dorte

Dorte

Sygeplejerske

Dorte er sygeplejerske og vores kompetente blæksprutte.

Du kan møde Dorte i telefonen og ved konsultation i klinikken.  

 

Læs mere →

Priser

Priser på attester og ydelser der ikke er dækket af sygesikringen

NB! hvis du udebliver fra en attest, opkræver vi gebyr for den tid, der var sat af til attesten. Gebyret er 250 kr/15 minutter. 

Ydelse Pris
Lægelig udtalelse til f.eks. sundhedsforsikring,
rejseafbud, deltagelse i sportsarrangementer og lign.
500 kr pr påbegyndt kvarter
Kørekortsattest 500 kr
Mulighedserklæring
(sygemelding hvor side 1 er udfyldt med arbejdsgiver)
750 kr
Ansøgning om handicapskilt 500 kr
Fritagelse/fravær under uddannelse/eksamen 250 kr

 

Kontakt og find vej

Find vej

Klinikken ligger i stueetagen af en beboelsesejendom i 3 etager. Der er en enkelt trappe med 8 trin op til klinikken. 

Det er muligt at køre helt op til opgangsdøren og blive sat af. Parkering for besøgende er gratis og muligt på parkeringspladsen ud til Astersvej. 

 

Hvad er Min læge app ?

Min læge app er din mulighed for at komme i kontakt med din læge på mobilen, deltage i videokonsultation, holde styr på dine aftaler, se dine børns vaccinationer og meget andet. 
Download app'en i app store eller på google play - se mere her: 

www.minlaegeapp.dk

Deltagelse i forskningsprojekter

Lægerne på Astersvej deltager i et landsdækkende kvalitets- og forskningsprojekt for at forbedre
behandlingen for mennesker med flere kroniske sygdomme.

Projektet ledes af forskere på Københavns universitet.

Hvis du har kronisk sygdom, kan du
derfor opleve at blive kontaktet af projektet med et spørgeskema fra Københavns Universitet i eBoks. Det er helt frivilligt om du vil svare.

Vi har også mulighed for at tilbyde en overblikskonsultation til de patienter, der har flere samtidige kroniske sygdomme og som har forløb både på sygehus og i almen praksis. Formålet med overblikskonsultationen er derfor at vi får skabt overblik over, hvem der er ansvarlig for behandlingen af de forskellige sygdomme. 

Projektets hjemmeside:
https://overblikskonsultation.ku.dk/

 

Diabetes er en meget hyppig kronisk sygdom i Danmark. Der forskes i mange forskellige aspekter af sygdommen, og hos Lægerne på Astersvej deltager vi i denne forskning gennem projektet DD2. 

DD2 samler blod- og urinprøver fra patienter med nyopdaget diabetes og har samlet prøver fra over 11.000 patienter. 
Så hvis du har fået konstateret diabetes type 2 inden for de sidste to år, kan du være med i projektet. Deltagelse består af et besøg hos os i klinikken, hvor Kristine vil instruere dig i, hvad der skal ske. Du skal svare på et spørgeskema, og så får du taget en række blodprøver og afleverer en urinprøve. 

Se mere på DD2's hjemmeside: https://dd2.dk/

Kontakt os i klinikken, hvis du er interesseret i at deltage i projektet for at hjælpe forskningen inden for diabetes. 

 

Klinikken deltager i et projekt om, hvordan det er at leve med håndartrose. Det er et projekt, der laves i samarbejde med Frederiksberg Hospital og Parker Instituttet ledet af Professor Henning Bliddal. 


Håndartrose - slidgigt i hænderne - kan være meget invaliderende. Vi har ikke så meget erfaring med gode behandlingsmuligheder for den sygdom, og der  er derfor behov for mere forskning på området. 

Projektet går ud på at undersøge, hvordan det påvirker ens dagligdag og livskvalitet at have svær slidgigt i hænderne. Deltagerne inviteres til en samtale med en forsker fra Parker Instituttet sammen med andre patienter, der har samme problem. 

Hvis du har svær slidgigt i dine hænder, og det påvirker din dagligdag, så kontakt os gerne i klinikken, hvis du vil være med i projektet. Eller nævn det næste gang, du er til undersøgelse i klinikken. 

 

Børnelægernes tips til syge børn

Hjælp til vurdering af syge børn