Vi er glade for at byde velkommen til Rikke, som er vores nye sygeplejerske hos Lægerne på Astersvej.
Rikke er en meget erfaren praksissygeplejerske og har arbejdet i almen praksis i 17 år. Hun har stor erfaring med opfølgning og behandling af patienter med kroniske sygdomme som diabetes, KOL, astma, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.
Derudover har Rikke bred erfaring med vurdering og behandling af akutte problemstillinger, herunder luftvejsinfektioner, hoste og andre almindelige infektionssygdomme.
Vi glæder os meget til at få Rikke som en del af klinikken, og vi er sikre på, at mange patienter vil få glæde af hendes store faglige erfaring og omsorgsfulde tilgang.
Glæd jer til at møde Rikke i klinikken! 😊